Link til arkiv for Nyhedsbreve:
Nyhedsbrev – Roskilde
Nummer 13/026 – Årgang 7
Kære Hemingway Club medlem!
Onsdag den 24. juni 2026 blev forårets sidste HC-Roskilde arrangement afholdt i Jyllinge. Traditionen tro blev der spillet minigolf. De 35 deltagere gik som vanligt til stålet med stor ildhu og entusiasme. Efter 18 huller og godt 1½ times spil blev det fundet en vinder. Igen i år blev det Lars Magnild, som løb med pokalen og retten til at have denne stående fremme på bopælen. Efter indgravering vil vandrepokalen bliver overrakte til Lars ved en passende lejlighed. Efter minigolfen blev der hygget med madpakker, drikkelse og godt humør i det fine sommervejr. Tak til deltagerne og arrangementsgruppen for endnu en super dag i Jyllinge. PS-banerne er allerede bestilt til juni 2027.
Nu er der så dømt sommerferie frem til onsdag den 2. september 2026, hvor der igen er HC arrangement i klubhuset. Første møde efter sommerferien kommer til at handle om ”Familiens beredskabsplan”. Efterfølgende er der bl.a. arrangeret tur til Andelsbyen Nyvang i Holbæk og i november, nærmere onsdag den 25. november 2026 skal vi på endnu en tur til det spændende projekt Femern Bælt-tunnelen. Der er dømt endnu en spændende halvsæson i HC-Roskilde.
Sluttelig vil styregruppen godt sige medlemmerne tak for de mange gode oplevelser, som vi har haft sammen i forårssæsonen 2026 – og på gensyn efter sommerferien.
Alle medlemmer med familier ønskes en rigtig god sommer – pas på jer selv til vi ses igen.
På gensyn i HC Roskilde.
Bedste hilsner – styregruppen
